Fra forarbejde til færdigt skind
Når dyr er blevet slagtet, henter jeg nogle af skindene på slagteriet så hurtigt efter slagtningen som muligt. Jeg grovrenser dem, salter dem et par gange, og når jeg har en stor palle med skind, afrenser vi dem for salt, pakker dem til forsendelse og sender dem til Norge, hvor de bliver garvet på et solidt garveri med mange år på bagen. Det er kvalitetarbejde, de gør der. Det tager mindst et par måneder, før jeg får dem sendt retur - ofte hen mod ½ år.
Det bedste miljømæssige valg var jo nok at garve dem selv med olie eller fedt, men det er et meget stort arbejde! og jeg ved, at garveriet gør det så godt, og også så selv nyfødte kan ligge direkte på skindene.
Nogle skind er fra shropshirelam - eller krydsninger, hvor shropshire indgår, derfor vil hårene på disse skind rejse sig igen, når man sidder/ligger på det. De har mere fylde end mange andre fåreracer og har også mere affjedring.
Nogle er fra gotlandske pelsfår eller krydsninger hefra, og her er der ikke megen fylde i skindene, men ofte er disse skind meget spændende med lokker og krøl.
Der er også enkelte brune skind fra sånelam, de minder noget om shropshire mht. elasticitet.
Der er skind, der er rene kunstværker og som er helt unikke - nogen, vi nok aldrig vil få ligende af her på gården - men alle skind er jo forskellige - ligesom vi mennerskers hår er forskelligt.
Anvendelse
Det er meget behageligt at have et skind i ryggen efter en lang dag eller at ligge på et skind under middagslur om natten. Det giver en dejlig varme fra sig. Har man smerter/ømhed er denne varmevirkning lindrende. Hvis man sidder/ligger meget virker det trykaflastende at bruge lammeskind - og her vil jeg altså anbefale shropshire og såneskind.
Jeg ligger altid på et skind i sengen. Skal jeg have et godt hvil skal jeg ligge på lammeskind og have uldtæppe fra lammene over mig - det er så dejligt. Er jeg hundekold, så den isende kulde går helt ind i knoglerne,går jeg i varmt bad først og lægger mig uden tøj/eller med ganske lidt tøj med skind og uld rundt om mig - så får jeg en god og behagelig varme. Jeg bruger også dette smertelindrende - det varme bad, ulden og skindet virker godt på mig, beroliger så jeg slapper af og får fokus væk fra smerterne/ømheden.
Sidder man meget i en stol, eller kører man meget i bil, er det dejligt at have et skind i ryggen, og det er oplagt at anvende et godt naturmateriale, som kroppen kan nyde godt af.
Og endelig kan det medvirke som et dekorativt element. Det giver en særlig stemning at have et skind eller to i stuen. I stole, sofaer, bænke, på gulvet - på væggen...
Vaskbart er relevant, hvis man ønsker at anvende det som fast liggeunderlag i sengen, til babyer, eller hvis man er allergisk over for husstøvmider.
Skal man bruge det i sofaen, stolen, bilen eller dekorativt er det oftest tilstrækkeligt bare at ryste det, gerne dagligt.
Alle skind fra Thy Lam er vaskbare - bare de ikke er alt for languldede.
Angående skind og varmevirkning, småbørn og andre
Skind har fra naturens hånd en varmende virkning, man ikke skal underkende. Varmen stammer fra kropsvarmen. Ved spædbørn eller andre, der ikke har mulighed for selv at tage dynen af, skal man være opmærksom - . .og iøvrigt helst spare på syntetiske materialer...
Man skal ikke pakke dynen for hårdt om de helt små børn, men lægge dem på skindet iført let uldtøj eller ganske bar evt. med en let ulddyne.
Luften i ulden kan ikke nå end højere temperatur end kropsvarmen, og dette har været erkendt i århundreder.
Vedligeholdelse, rensning eller vask
Skindet rystes, gerne dagligt.
Spar meget gerne på vask - det er som regel slet ikke nødvendigt.
Languldede skind renses på renseri.(max. tørretemperatur 40 grader celcius). Skind, som ikke er vaskbare, skal man ikke vaske. Så vil skindet blive ødelagt.
Et vaskbart skind kan tåle 6-10 gange i vaskemaskinen. Det vaskes ved uldvask ved max. 40 grader i vaskemaskinen og tåler kraftig centrifugering. I tørretumbleren anvendes helst svag varme, og man lægger faste ting som et par tennisbolde/gummisko derind. Men under tørringen i tumbleren skal skindet tages ud og strækkes en gang imellem. Hvis skindet virker lidt for stift under eller efter tørring, kan det blødgøres med træk over en bordkant, men ved at rense skindet bevarer men skindet længst muligt. Et lammeskind kan man bruge i 30-40 år...Et vaskbart skind, der renses, ophører med at være vaskbart.
Husk at få min vaskevejledning fra den norske garver, når du køber et skind.
Gode råd ved småbørn 
Læg en stofble på skindet, børn holder ikke af uld i munden.
Smågylp og. lign. : Læg en fugtig - ikke våd - klud på, gnid ulden og tør den.
Gennemvædet skind: Brug kartoffelmel - lad kartoffelmelet opsuge væsken - børst det herefter af.
Lugter skindet bør det vaskes.
God fornøjelse med dit skind.