Jeg har 100 dejlige får og deres lam. Lidt forskellige af racer - og krydsninger - hver med deres særlige egenskaber. Men alle med det tilfælles, at de giver godt kød. Og det bliver endnu bedre af de naturpåvirkninger, mine får og lam får hele året fra den palet af urter og græsser fra det barske landskab i Nationalpark Thy, men allermest betyder den menneskelige omsorg.
..... Derfor er det daglige mål her i Thy Lam at se glade og tilfredse dyr - allerhelst hoppe højt op i luften sprudlende af livsglæde!
Mange kokke og slagtermestre mener nok, at dette med race og foder giver kødet en ekstra kvalitet. Jeg er selv af den opfattelse, at det drejer sig om noget helt andet - kort fortalt omsorg og måske endda kærlighed? Det er faktisk sådan, at dyrene har følelser som os mennesker - det kan man nok ikke håndtere i industri-landbrug - eller hvad mener du???
140 får svarer til mængden af får på herregårdene her i Thy førhen, men er nu i 2015 faktisk bare - tro det eller ej - ca. 1/10 af en "normal" størrelse for de industrilandbrug, der desværre præger vores landbrugsproduktion.
Mine får og lam nyder som os mennesker godt af naturen i Thy. Vesterhavet, Stenbjerg og Nationalpark Thy ligger 15 km fra vores gård, og her græsser dyrene fra foråret til sen efterår.De plejer lyngen og den natur, der er her. bliver påvirket af saltet fra Vesterhavet og nyder godt af den brede variation af forskellige græsser og urter i deres foder. Også deres vinterfoder stammer fra især fra områder i Nationalpark Thy. Kød, uld, skind og benting fra vores dyr har derfor fået tilladelse til at må anvende Nationalpark Thy Logoet på vores produkter.
Jeg har en hyrdehunde (border colllie). Det er en meget dejlig og klog hund. Han hjælper mig med at holde styr på fårene - især når jeg skal samle dem - f.eks. når det skal flyttes til nye naturarealer eller hjem for vinteren. Men som regel kan jeg bare kalde på fårene, så kommer de hen til mig.
Årets gang |
Læmningsperioden Mine får får lam fra januar til maj, de allerfleste dog fra Påske og frem. De får deres lam inde i stalden. En sjælden gang kan der være brug for en menneskehånd for at hjælpe fåret eller et nyfødt lam, og så vil jeg gerne være der. I denne tid står jeg gerne op en gang eller to i løbet af natten bare lige for at se, om alt går godt. Er der kommet nye lam, laver jeg et lille lukke til dem, så de i ro og mag kan lære hinanden at kende. Er der brug for lidt læmnings- eller starthjælp kan det vare flere timer, før jeg atter finder min seng. Det er kun i den sidste del af drægtigheden, at fårene går inde hele tiden. De holder af at gå ude, og har altid læmuligheder, for de har både læskurene på marken og en del af stalden, de kan gå ind i og lægge sig i dejlig blød ren halmstrøelse. Får og lam på græs Når det går godt med får og lam og når græsvæksten er godt i gang, kommer de ud på naturarealer. Jeg flytter altid selv dyrene, og det foregår i fåretraileren, der er godkendt til dyretransport og har ventilationsåbninger. Alle flytninger foregår stille og roligt og i dyrenens tempo, så de forbinder det med noget godt at blive transporteret. Også at de kommer frem til dejlige marker, hvor der er en masse at udforske, betyder meget for dem. Får og lam afgræsser smukke naturarealer især i Nationalpark Thy i Stenbjerg-området, men også i det kuperede tærræn nær Limfjorden i Skyumbjerge (nær "Ravvejen"). Du vil altid kunne se, at det er mine får, da der på disse marker vil være skilte med Thy Lam logo. Desuden vil der altid være læmulighed til mine dyr - enten i form af træer eller læskure. Jeg tilser alle dyr på alle marker mindst een gang dagligt. Som regel er det bare vand, de trænger til, men der kan en sjælden gang være noget, der generer et dyr. Det kan være så simpelt, at den sten er kommet op i kloven og gør ondt på fåret. Jeg har altid min hund med. Så kan han samle dyrene - men som regel er det nu nok bare at kalde på fårene. Herved ser jeg alle dyr i bevægelse hver dag, og det vil jeg gerne, da det er en ag måderne, hvorpå jeg kan se, om de har det godt.. Fravænning og goldlægning Når lammene er knap 4 mdr. skiller jeg som absolut minimum vædderlammene fra mødrene. For allerede i den alder er de fleste vædderlam kønsmodne og kan bedække deres mødre. I den alder behøver de heller ikke at få mælk, men de er jo glade for deres mødre, og hvis de ikke flyttes langt væk fra hinanden, vil de bræge højt. Dette oplever beboere i Stenbjerg i de tidlige morgentimer - en ynkelig brægen og kalden fra hver ende af byen. Fårene på den sparsomme hedejord - og lammene på det bedre græs inde i byen. Dog prøver jeg ofte af hensyn til folks morgensøvn at flytte lammene så langt væk, at de ikke kan høre hinanden, og der ikke er så megen brægen. Lammene slagtes løbende. Nogle vokser meget hurtigt, og andre langsomt. Derfor har jeg altid lammekød. Bedækningsperioden Når fårene har haft et par måneder uden deres lam, sættes de på gode græningsarealer og et par uger efter får de selskab af en vædder. Drægtighedsperioden Fårene er drægtige (=gravide) i 5 måneder. De går som regel ude hele vinterperioden med adgang til læskure/stald, hvor de kan ligge trygt og rart i rent halm. Selv når der er meget sne, vil de gerne ud. Men i snevejr, om natten, i "tygge-drøv-perioder" eller voldsomt regnvejr søger de ind. Et par uger før de skal have lam kommer de ind på stald, og er inde indtil lammene er kommet til verden, og græsvæksten er godt i gang. Er der behov for læmningshjælp eller andet, duer det ikke, at de går ude, da tilsyn ikke vil være så godt - især ikke om natten. Et "fåreår" er cirkulært som årstiderne - og dermed er mit også cirkulært. Hvor periode er forskellig og kræver forskellige ting.
|
