Lammeuld

preload spinner

 Lidt om lammeuld fra Thy Lam


Den uld, som fåreklipperen har klippet af får og lam, kaldes råuld. Vi sorterer ulden i farver og kvaliteter. Den gode råuld sælger vi dels som den er, og resten leverer vi til Hjelholt Uldspinderi på Fyn, hvor det meste bliver spundet i væve-og strikkegarner, og resten tager vi retur som karteflor. 

Karteflor er mellemstadiet i processen fra rå uld til garn. ?Kartefloret er dejlig blødt og kan bruges til håndspinding (hvis du gerne vil slippe for at karte selv), som islæt i råuldstæpper,som fyld i dyner, puder, dukker og bamser eller det kan bruges til nålefilt eller vådfilt.
Ulden, der bliver brugt til fyld i dyner, puder, dukker og andet der skal være blødt og bæredygtigt, er fra vores shropshirelam. Det er en dejligt elastisk uld, som har meget, meget svært ved at filte – noget, som uld ellers er god til. Ulden fra shropshireuld er det allerbedste til fyld. Den er smuk og mat.

Alle vores uldgarner er fra egne får og meget lækkert både at strikke og væve af. 

Vi sælger også uldgarner fra vores shropshirefår.Vi har 1-trådet og 2-trådet lam. Råulden får en let vask på Hjelholt Uldspinderi – kun lidt lanolin forsvinder ved den skånsomme vask, men alligevel er det en fordel til babybukser mv., at ulden er ekstra lanolinholdig. Derfor sælger jeg også 2-trådet shropshiregarn, som jeg har lanolinbehandlet. Lanolin er det fedtstof, som får og lam helt naturligt har i deres uld og som gør, at deres uld skyer vand.

Den del af ulden, som ikke bruges som råuld, anvendes til jorddækning i permakulturhaver eller isolation.